søndag den 7. marts 2010

thank heaven, for 7eleven(friends)


før jeg flyttede boede jeg lige mellem 2 7eleven'er, og afstanden til dem begge var næsten den samme, alligevel valgte jeg konsekvent altid den der lå en lillebitte smule længere væk. Fordi jeg synes den har et bedre sortiment, turen derned er mere spændende (:D) og fordi personalet er sødere. Ja, jeg kender faktisk næsten dem alle. Uanset på hvilket tidspunkt jeg kommer - 3.30 eller 15.30, så får jeg altid lige en lille kommentar med på vejen. "nå du var da vist stiv og på rulleskøjter sidste gang?!" (senere har jeg fundet ud af, at med rulleskøjterne, er et nordjysk udtryk som rent faktisk bare betyder, at man er tja. fuld)


En dag sad jeg så og svedte på cyklen oppe i fitness.dk, og med fødderne spændt fast, havde jeg ikke rigtig nogen chance for at flygte, da min 7elvenven gik forbi. Jeg kiggede væk, og lod som om, at jeg ikke så noget som helst.. Det skulle han selvfølgelig kommentere næste gang jeg så ham "heeey" (alle 7eleven ekspedienter siger "hej hvad skulle det være" og "ellers andet?" Også min /eleven-ven. Men så snart det bliver min tur, for jeg min helt egen velkomsthilsen)

"heeey, hva så? hvad skulle det være, har du trænet i fitness.dk længe?"

mig: (i dyb forundring) ¨træner du da også der?'

7eleven-ven: Jaa, jeg så dig den anden dag!

mig (i endnu større forundring) Ej jeg så dig slet ikke...


Så gør vi handelen færdig. han bipper mit tyggegummi/cigaretter/vand ind og jeg betaler på beløbet og vi siger farvel. Men ikke i torsdags.


Efter at jeg er flyttet og ovenikøbet er stoppet med at købe ulækker 7eleven mad om natten (det er jo SYGT hvor mange kalorier der er i sådan en lille calzone....), kommer jeg ind i min 7eleven og dér står min 7eleven-ven som han plejer. Jeg mødte ham engang i byen, hvor han var iklædt hvid t-shirt, hvide 'surfer'shorts med lommer og matchende hvide sneakers.. han er typen jeg mistænker for, hveranden søndag, at lime plastikspidser på ørene, male sig grøn i ansigtet, og rende rundt som en gal, ude i en mørk skov og spille rollespil sammen med en masse andre nørder han har mødt på et World of Warcraft-forum...


Det er nu blevet min tur i køen, og igen i dag møder han mig med et "Heeej"

mig: "heej... 10 prince light"

ham: "nå kun 10?"

mig: "ja jeg er jo stoppet!"

ham: "nåå, træner du stadig meget i fitness.dk?"

mig: "jaa, det.. det gør jeg ikke så meget for tiden.."

ham: (blablabla.. noget med at det gjorde han heller ikke..)

mig: blablabla nå det var da ærgeligt.."

ham: nåmen vi ses - og læner sig ind over disken med åbne arme!


Jeg stirrer skiftevis forvirret på ham og de 5-6 mennesker der står i køen bagved mig.

HAN VIL KRAMME. HER. I 7ELEVEN. FORAN ALLE DE MENNESKER. tænker jeg, men får lynhurtigt samlet mig og læner mig ind over disken, for at give ham det Fu#@! Lor%&# kram....

Det varer kun 2 sekunder, så vender jeg mig om og går de få skridt mod udgangen uden at vende mig om. Med vidtåbne øjne, får jeg åbnet døren og kommer udenfor.


"sådan en perverteret stodder! Tror han vi er rigtige venner, bare fordi han har set mig 'ude i det virkelig liv' udenfor butikken?! synes han vi BONDER fordi vi en enkelt gang, har set hinanden dryppe af sved nede i det lokale fitnesscenter?!"

fuld af foragt skynder jeg mig væk fra butikken, og lover mig selv at jeg fremover tager en pause, fra lige netop den 7eleven....

Ingen kommentarer:

Faste læsere