tirsdag den 2. marts 2010

Mig - en sushi-lover!

Lørdag aften spiste jeg sushi (!!!) og drak cosmos sammen med E. inden vi skulle til 20-års fødselsdag.
Tanken om råt, slimet utilberedt fisk, har aldrig rigtig tiltalt mig på trods af, at jeg flere gange er blevet lokket ud i den store sushi menu the chinese style. ALLE spiser det jo, og mange bloggere roser det jo til skyerne, og sværger at de ville leve af det, hvis de kunne. 'SOM OM' tænkte jeg. I virkeligheden lader i allesammen som om i kan li det, bare for at være zmarte og med på moden i bloggerland!!

For nyligt læste jeg så i 'tøsekogebogen' (my bible!) om manhatten og california ruller, som ganske enkelt er sushi uden rå fisk. Jeg har aldrig tidligere hørt om fænomenet, og spurgte derfor efter det, sidst jeg var nede på den japanske (kinesiske?) restaurant 'Dragen' - med det resultat, at den asiatiske servitrice gav mig 'the evil look' og tørt konstaterede, at nej det havde de hvertfald ikke! Jeg måtte så pænt spise mine rå makiruller, og sluge hver eneste bid med største væmmelse, mens jeg skulede olmt til asiaterpigen, hver gang hun ik forbi....

Siden har jeg så erfaret, at de laver det, næsten alle andre steder, så i lørdags skulle det prøves. Jeg havde været inde i Sushi+ tidligere på dagen med E.s bestilling (noget underligt noget med sesam og avokado) og bad pigen ved skranken om at lave nogle forskellige ruller med TILBEREDT fisk til mig selv.

Jeg må sige at jeg blev overrasket. Da jeg først havde fået styr på pindene og soyaen, gik det skide godt. Så godt, at jeg allerede mandag fik min roomie J til at smutte ned til Sushi+ endnu engang! Jeg trækker alle mine grove beskyldninger og sure opstød tilbage - sushi is da shiit! (indser jeg nu, 3 år efter alle andre...)

Så hvis i ser en blond krøltop sidde på en (japansk, vel og mærket) fortovs restaurant og højt og stolt belærer sine uvidende og 'total ukultiverede' nybegynder-veninder om kunsten i at spise med pinde, ja så er det bare mig....

Ps. er sushi japansk eller kinesisk? jeg har virkelig ingen anelse....

Ingen kommentarer:

Faste læsere